Vietnam 1961-75
I 1975 måtte verdens mægtigste stormagt USA se sig besejret af en befrielsesbevægelse fra en af den 3. verdens fattigste nationer. Overbevist om nødvendigheden for en sejr over befrielsesbevægelsen udvidede USAs skiftende regeringer gradvist engagementet. I løbet af et par årtier var det blevet til en omfattende udryddelseskrig, der foregik i det meste af Indokina.
Vietnam-krigen var historiens første TV-krig. Den intensive pressedækning var med til at rejse en politisk bevægelse og proteststorm verden over mod USAs krigsførelse. Men den stadig mere forpligtende karakter af USAs engagement kunne indtil midt i 60'erne bevidst holdes skjult for omverdenen af den lille klike af beslutningstagere øverst i det amerikanske magtapparat.
Baggrund
For USA handlede det som så meget andet efter den 2. verdenskrig om at hindre det, man betegnede som "kommunismens fremmarch". Først skulle den standses i Vesteuropa med Marshall-hjælpen, dernæst vendtes blikket mod Asien efter den kinesiske revolution i 1949.
Dette involverede USA i Korea-krigen i 1950 og i den franske Indokina-krig (1946-54) det samme år. Ved Indokina-krigens afslutning havde USA betalt 3/4 af Frankrigs omkostninger i krigen. Den amerikanske regering tilbød endog at sende amerikanske tropper til Vietnam og planlagde at sende fly med taktiske atombomber, da Frankrig blev fanget i sit endelige nederlag ved Dien Bien Phu i foråret 1954.
Domino-teorien
Den blinde logik bag det voksende amerikanske engagement i Indokina op til 1967-68 var "Domino-teorien". I 1950 vurderede USAs nationale sikkerhedsråd, at Indokina var et nøgleområde for USAs sikkerhedsmæssige interesser i Sydøstasien: Hvis Indokina faldt for kommunismen, kunne man forvente, at Thailand og Burma også ville falde som brikkerne i et domino-spil.
Kamp og nederlag
Krigen tog voldsomt fart op igennem 1960'erne, og USA blev mere og mere involveret. På trods af FN-aftaler som forbød tilstædeværelsen af amerikanske tropper i Vietnam, nåede det samlede antal soldater sent i forløbet op på mere end 500.000 mand.
Det lykkedes dog den nordvietnamesiske hær, som var godt hjulpet af at kæmpe i vante omgivelser, at tvinge USA til forhandlingsbordet i 1973. Fredsaftalen, som blev underskrevet i Paris blev dog hurtigt brudt og kampene fortsatte yderligere to år. Den 30. april 1975 måtte USA, med pressens kameraer kørende, flygte fra taget af ambasaden i Saigon. Det største og mest blodige nederlag for USA var nu en realitet.
BEGREBSFORKLARING:
Magtapperat: Andet ord for øveste ledelse, her den øverste politiske ledelse i USA
