Marshall-hjælpen er en populær betegnelse for det amerikanske hjælpeprogram, som general og udenrigsminister George C. Marshall satte i værk efter afslutningen på 2. verdenskrig til støtte for genopbygningen af Europa. Hjælpeprogrammet fik både økonomisk og politisk betydning for udviklingen i Danmark i efterkrigstiden, men blev også hurtigt et element i den kolde krig.

 

I en tale på Havard University den 5. juni 1947 gav George C. Marshall udtryk for viljen til at hjælpe Europa ud af den økonomiske krise, som kontinentet befandt sig i. Budskabet var, at sunde økonomier skulle sikre politisk stabilitet. Det var kernen i Marshall-planen, som her blev udtrykt - nemlig at man ville undgå politisk kaos, som man havde set i de foregående 30 år med to verdenskrige og de totalitære regimers fremmarch. Den største trussel set med amerikanske briller var nu kommunismen, og den skulle inddæmmes og begrænses. I denne kamp var Marshall-planen af stor betydning, og den blev også et led i den kolde krigs optrapning samtidigt med, at den bidrog til genopbygningen af Vesteuropa og til deltagerlandenes økonomiske integration.