top of page

Opgave 1

Baggrund 

Under den kolde krig forsøgte supermagterne USA og Sovjetunionen at påvirke de lande, der lå i deres interesseområder, herunder Danmark. Efter den kolde krig har der været meget fokus på den propaganda og påvirkning, som Sovjetunionen forsøgte at påvirke danskerne med. Koldkrigsforskere har forsket i emnet og fundet ud af, at nogle danskere var i tæt kontakt med sovjetiske agenter. Der har specielt været fokus på de såkaldte røde lejesvende i Danmarks Radio, som skulle have brugt deres medieadgang til at propagandere for sovjetiske synspunkter. USAs propaganda har der derimod ikke været særlig meget fokus på. Radioprogrammet ''Alle tiders historie'' på P1 har som de første undersøgt den amerikanske påvirkning og propaganda i Danmarks Radio i 1950'erne.

 

Hvad skal I lære?

  • Hvordan amerikanerne under den kolde krig påvirkede befolkningen i Danmark og andre allierede lande i Europa.

  • Hvad propaganda er, og hvorfor stater benytter sig af det.

 

Hvad skal I bruge? 

Artiklen Amerikas Radio: Dengang de røde lejesvende var blå

En mobiltelefon, der kan optage lyd

 

Hvordan skal I gøre?

1. Læs artiklen

2. Lyt til mindst én af radioudsendelserne ''De blå lejesvende'' i links nedenfor

3. Diskutér i klassen, hvorfor USA og Sovjetunionen prøvede at påvirke f.eks. danskere via danske       medier under den kolde krig

4. Fordel jer i to store grupper

1. Den ene gruppe skal lave et radioindslag med amerikansk propaganda

2. Den anden gruppe skal lave et radioindslag med sovjetisk propaganda

5. Lav først et lille manuskript, så I har nogenlunde styr på, hvad I vil sige undervejs

6. Indspil jeres små radioindslag på telefonen

7. Afspil jeres radioindslag for hinanden og fortæl om baggrunden for og indholdet af jeres indslag

8. De to lydfiler gemmes i klassens fællesmappe

 

De blå lejesvende

1           2           3

bottom of page