Cuba-krisen var efterkrigstidens mest alvorlige konfrontation mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen. Krisen var på nippet til at kaste verden ud i en atomkrig, idet beslutningen om i givet fald at anvende atomvåben var truffet i Washington, ligesom de sovjetiske styrker på Cuba var rede til at svare igen på samme måde.

 

Krisen opstod, da amerikanerne opdagede, at Sovjetunionen i hemmelighed var i fuld gang med at opstille atombevæbnede raketter på Cuba – kun 140 km fra den amerikanske kyst. Opdagelsen skete ved en analyse af fotografier, som et amerikansk spionfly havde taget den 14. oktober 1962 under en overflyvning af Cuba.

 

Opstillingen blev foretaget på trods af, at den sovjetiske ministerpræsident Nikita Khrusjtjov (1894-1971) havde lovet præsident Kennedy, at Sovjetunionen ikke ville forsyne Cuba med angrebsvåben. Amerikanerne opfattede raketterne som en uacceptabel stor sikkerhedsrisiko, og de var fast besluttet på at få raketterne fjernet, om nødvendigt med magt.

 

Hvordan reagerede USA?

Efter nøje overvejelser i det nationale sikkerhedsråd traf præsident Kennedy den beslutning, at USA skulle udsætte Cuba for en flådeblokade, der skulle sikre, at der ikke nåede flere forsyninger frem til øen. Man vidste, at der var adskillige sovjetiske skibe på vej til Cuba. Disse ville man standse, og hvis de medbragte raketter eller dele til raketopstilling, ville de blive afvist med magt.

Det viste sig, at Sovjetunionen holdt de ømtålige skibe tilbage. Ingen af de skibe, som den amerikanske flåde stoppede, medførte krigsmateriel, og de fik lov til at fortsætte.

 

Hvad var det mest kritiske tidspunkt?

Krisens mest højspændte tidspunkt var den 27. oktober, da et amerikansk spionfly blev skudt ned over Cuba, og piloten blev dræbt.

Det viste sig senere, at dette ikke var sket efter ordre fra Kreml, men denne episode var meget tæt på at udløse et amerikansk gengældelsesangreb, hvilket kunne have bragt krisen helt ud af kontrol. I sidste øjeblik besindede Kennedy sig til trods for, at mange af hans generaler var ivrige efter af angribe.

Nu endte krisen med, at piloten, major Rudolf Anderson Jr., blev det eneste offer.

 

Hvordan blev krisen løst?

Dybest set ønskede ingen af de to statsledere en atomkrig, men problemet var at få afsluttet krisen uden tab af prestige.

Under krisen sendte Khrusjtjov to breve til Kennedy. I det første erklærede han sig rede til at fjerne raketterne, hvis USA ville love ikke at angribe Cuba. I det andet var tonen skærpet, og Khrusjtjov krævede nu også de amerikanske raketter i Tyrkiet fjernet.

Kennedy valgte at se bort fra det andet brev. Han svarede, at USA var villig til at give det ønskede løfte. Samtidig fik Khrusjtjov ad diplomatisk vej at vide, at raketterne i Tyrkiet ikke ville komme til at stå i vejen. De ville senere blive fjernet.

I virkeligheden var de amerikanske raketter i Tyrkiet forældede, og USA havde allerede inden krisen besluttet, at de skulle fjernes. Nu blev de blot stående lidt længere, end planen var. Hermed var krisen løst, og verden kunne ånde lettet op.