Baggrund
Ved afslutningen af 2. verdenskrig var USA og Sovjetunionen de dominerende magter. De to lande var allierede under krigen, men tilsluttede sig vidt forskellige ideologier. Modsætningerne mellem de to magter og bestræbelserne på at udbrede hver deres samfundssystem førte til en permanent konflikt, der dominerede verdensordenen i et halvt århundrede.
Inddæmningspolitikken
USA førte på baggrund af Trumandoktrinen fra 1947 inddæmningspolitik for at forhindre kommunismens spredning fra land til land og dermed Sovjetunionens voksende indflydelse i det krigshærgede Europa og andre dele af verden. ’Inddæmningen' bestod i militær (NATO fra 1949) og økonomisk (Marshallhjælpen 1947-) støtte til lande, hvor der var risiko for kommunistisk magtovertagelse. USA indgik også alliancer med kommunismens modstandere.
Den førte politk skabte spændinger mellem Sovjetunionen og USA, men spøgelset efter anden verdenskrigs rædsler afholdt de to supermagter fra direkte konfrontation. Istedet startede den kolde krig - krigen, som du kan læse videre om på næste
BEGREBSFORKLARING:
Inddæningspolitikken: USA placerede militær og gav økonomisk støtte til de lande, som var i risiko for at blive kommunistiske og allierede sig derudover med lande, som også var imod kommunisme. USA søgte dermed at "omringe/inddæmme" de kommunistiske lande for på den måde at få mere magt end Sovjetunionen.
LÆS MERE OM TRUMANDOKTRINEN HER:
LÆS MERE OM MARSHALLHJÆLPEN HER:
LÆS MERE OM NATO HER:
EKSTERNT LINK AF SAMME FORFATTER
