top of page

Able Archer

Able Archer 83 var en 10 dage lang NATO-øvelse, der startede 2. november 1983 over store dele af Vesteuropa – centreret omkring SHAPEs hovedkvarter i byen Casteau nord for Mons i Belgien.

 

Øvelsen, der sluttede 11. november, viste en optrappet international situation, der kulminerede med afsendelsen af en atombombe.

Øvelsens realistiske form belastede yderligere det i forvejen anspændte forhold mellem Sovjetunionen og USA. Sovjetunionen havde tidligere samme år nedskudt et Korean Air Lines Fly med bl.a. amerikanske passagere. Derudover skabte sovjetledernes paranoia en frygt i Kreml - en frygt for, at der muligvis var tale om et maskeret angreb fra USAs side. Ifølge et notat fra CIA (1984) skulle Sovjetunionens leder Jurij Andropov have sat visse enheder af det sovjetiske militær og atomare styrker i forhøjet beredskab, og luftvåbenet i DDR og Polen skulle ligeledes være sat i forhøjet alarmberedskab. Visse historikere har på den baggrund hævdet, at Able Archer 83 var det tætteste, verden har været på en egentlig atomkrig. Denne udlægning af hændelsen støttes af den mangeårige CIA-medarbejder (og senere CIA-chef og forsvarsminister) Robert Gates' erindringer.

 

BEGREBSFORKLARING:

 

SHAPE: Supreme Headquarters Allied Powers Europe (SHAPE) er NATO's centrale militære kommando, der ligger i Casteau, nord for byen Mons i Belgien.

 

 

 

 

bottom of page