top of page

Konfrontationer

Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA og Sovjetunionen. I 1962 under Cubakrisen og i 1983 under Able Archer-krisen frygtede man en atomkrig. Mere om disse forskellige konflikter nedenfor.

Stedfortræderkrige 

 

Sovjet støttede militært Nordkorea i 1950-53 under Koreakrigen. På samme måde støttede Sovjet Nordvietnam under Vietnamkrigen. Sidenhen blev Angola og Ethiopen støttet under 70’ernes magtovertagelser. Statskuppet i Afghanistan blev støttet militært under den lange konflikt 1979-89. USA væltede ved militærkup regeringer, som ville støtte Sovjet, bl.a. i Iran (1953) og Chile (1973). Både Sovjet og USA søgte at undgå direkte konfrontationer, og de lod derfor stedfortræderstater udkæmpe deres krige. Det var med til at forhindre, at krigene udviklede sig til en 3. verdenskrig.

 

Læs eventuelt videre om supermagternes rolle i:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En anden type konflikter og kriser fandt sted i Asien og Afrika, hvor Sovjet støttede ledere og oprør mod korrupte regeringer eller europæiske kolonimagter. USA støttede regimer, som var mod Sovjet eller lokale kommunister.

 

Oprør i Østeuropa

 

Under den kolde krig var der flere folkelige oprør i Østeuropa. Sovjet slog disse oprør ned med magt. Det skete i 1953 i Østberlin (DDR). I Ungarn (1956) greb sovjetiske tanks ind mod et væbnet folkeligt oprør, og det samme skete i Prag, Tjekkoslovakiet (1968). Polen blev i 1981 truet med samme skæbne, men her undlod Sovjet dog at gribe ind. Vesten gav ikke direkte støtte til oprørerne i Østeuropa af frygt for, at det kunne føre til atomkrig. 

 

 

Frygt, mistillid og atomkrig

 

Kriserne og konflikterne byggede på frygt, mistillid og oprustning, der kunne have ført til en atomkrig eller til almindelig krig i Europa.Af og til stod de to supermagter direkte over for hinanden og truede med atomvåben eller konventionelle våben. Det gjaldt i Berlin (i 1948, 1958 og 1961) og i Cuba i 1962, hvor Sovjet støttede Cubas kommunistiske regering og opsatte atomraketter, der kunne nå USA. USA tvang Sovjet til at trække sine raketter tilbage.I 1983 var der også trusler om atomkrig, fordi Sovjet mente, at en NATO-øvelse, Able Archer, var en forberedelse til et atomangreb. Sovjet satte derfor deres atomvåben i alarmberedskab.

 

 

Læs eventuelt mere om:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BEGREBSFORKLARING:

 

Konventionelle våben: Våben, der ikke er kernevåben, kemiske eller biologiske våben (tanks, krigsskibe, gevær, kanoner o.a.).

 

 

 

 

 

 

 

Danmarks rolle i den kolde krig starter 

bottom of page