top of page

Ideologier

Gennem tiderne er der opstået mange ideologier. To af de mest kendte i dag er liberalismen og socialismen. Man sætter ofte disse to ideologier op over for hinanden. De er nemlig meget forskellige - især på det økonomiske område. Du kan læse om de to ideologier i det følgende.

Liberalisme

Liberalismen opstod helt tilbage i 1700-tallet i Vesteuropa, som dengang var styret af enevældige konger, der havde stor magt over befolkningerne. Ofte var det kun kongen og adelen, der måtte eje jord. Der var ingen frihed til at tro eller skrive, hvad man ville. Den enkelte borger var i den grad underlagt magthaverne og havde kun ganske få muligheder for at styre sit eget liv.

Som et oprør mod dette opstod liberalismen. Liberalisme betyder frihed (på latinsk har ordet liber betydningen fri). Der tænkes her især på to slags friheder:

 

1. Personlig frihed betyder, at det enkelte menneske har ret til at tænke, skrive og tro, hvad man vil. Man skal altså frit kunne udtrykke sine tanker. Det gælder på tryk og i store forsamlinger. Man taler her om bl.a. ytringsfrihed, trykkefrihed og forsamlingsfrihed. Man skal også frit kunne vælge sin tro. Man bruger ofte betegnelsen de liberale frihedsrettigheder.


2. Økonomisk frihed er frihed til at kunne skabe sig selv nogle gode økonomiske vilkår. En forudsætning for dette er, at man ejer sin egen bolig, og at man har mulighed for at eje sin egen virksomhed. Det kalder vi for privat ejendomsret. Økonomisk frihed betyder også frihed for den enkelte virksomhed til at konkurrere med andre virksomheder om at få solgt sine varer. På samme måde indebærer det også frihed for den enkelte lønnmodtager til at konkurrere med andre om at tilbyde arbejdskraft til virksomhederne. Den friekonkurrence står derfor centralt i liberalismen.

Skotten Adam Smith (1723-90) er liberalismens store tænker. Det var ham, der først formulerede de centrale elementer i den liberalistiske ideologi. Hans ideer om personlig og økonomisk frihed lever stadig i bedste velgående i mange politiske partier.

Liberalisme gÃ¥r kort sagt ud pÃ¥, at man skal have frihed til at skabe et godt liv for sig selv. Omvendt lægger man ogsÃ¥ op til, at fÃ¥r man ikke et godt liv, er det lidt ens egen skyld. 'Man er sin egen lykkes smed', siger liberalisterne. Man er selv ansvarlig for sit eget liv. Det er sÃ¥ledes ikke statens opgave at skabe et godt liv for   den enkelte.


Hvis alle således får mulighed for at stræbe efter et godt liv, vil det også gavne fællesskabet. Liberalismen vil derfor være til gavn for hele samfundet- og ikke kun den enkelte. En central pointe er her, at mennesker er født forskellige - vi er ikke ens. På denne måde bliver det nærmest naturligt, at der er sociale uligheder i samfundet, idet vi alle udnytter vore evner og muligheder på forskellig vis. Men i følge liberalismen har vi alle muligheden for at ændre vores liv, hvis vi tager ansvar for vort eget liv. Og hvis staten ikke blander sig.
 

For liberalisterne er det enkelte menneskes frihed derfor det vigtigste. Statens rolle er blot at beskytte borgernes frihed. Det kan staten gøre ved hjælp af politi og domstole, som er det eneste, staten bør tage sig af. Liberalister ser derfor med bekymring, hvis staten blander sig på en måde, som indskrænker det enkelte menneskes muligheder for at udfolde sit eget liv.
 

Det kan f.eks. ske, hvis staten opkræver skat og dermed fratager det enkelte individ en del af den indkomst, som personen selv har skabt. Det kan også ske, hvis staten fastsætter regler og love, der begrænser den enkeltes frihed. Det kan f.eks. være regler for, hvor man må bo, hvor man må arbejde, og hvordan man skal drive sin egen virksomhed.

 

En 'hård' liberalist vil mene, at hospitalsindlæggelse må betales af den syge selv. I USA er samfundet til en vis grad bygget op omkring den hårde liberalisme. Der er således brugerbetaling på mange ydelser, bl.a. sundhed og uddannelse hvilket jo i Danmark er gratis. De fleste amerikanere har derfor forsikret sig mod sygdom. Har man ikke en forsikring, er man ilde stedt, hvis man pludselig skal opereres.

Vi har her skitseret de vigtigste punkter i den oprindelige liberalistiske ideologi, hvor statens rolle i samfundet er yderst begrænset. I dagens Danmark er det kun få, der kan bakke op om hele indholdet i denne 'rene' form forliberalisme. Dem kan vi kalde de 'hårde' liberalister. Med udtrykket 'hård' mener vi her ikke noget negativt - men snarere, at 'hårde' liberalister går ind for liberalismens tanker et hundrede procent.
 

Er man 'hård' liberalist vil man f.eks. være fortaler for, at handel med hash skal være lovligt. Folk må selv tage et ansvar, når de henholdsvis sælger og køber hash. Det kan ikke være statensopgave at skabe regler for dette - vil en 'hård' liberalist hævde.
 

De fleste liberale i dagens Danmark ønsker dog, at staten tager sig af mere end blot politi og domstole. F.eks. mener de, at staten skal hjælpe de ældre og de svage samt sørge for et godt uddannelsessystem. Dem kalder vi her for de 'bløde' liberalister. Heller ikke her lægger vi noget positivt eller negativt i udtrykket. Vi antyder blot, at bløde liberalister ikke er 100 pct. med på alt, hvad den rene liberalisme står for.
 

Den liberale ideologi har stor udbredelse i den vestlige verden. Det gælder især tankerne om personlig frihed. Fuldstændig økonomisk frihed, hvor statens rolle er minimal, er der dog ingen lande, der har.
Danmark er også meget præget af liberalistiske tanker. Vi har både politisk og personlig frihed. Vores økonomi er dog kun til dels liberalistisk. Staten tager sig jo ikke kun af politiet og domstolene. Den sørger også for undervisning, sygehuse, veje, sociale ydelser mv.

 

Et eksempel på et danske partier, der bygger på de liberalistiske tanker, er Venstre og Liberal Alliance. Venstre hælder til den 'bløde' liberalisme, mens Liberal Alliance mere er til den 'hårde' liberalisme.
Modstykket til den liberale tanker er socialismen, som I kan læse om på næste side.

 

bottom of page