Pest

I 1348 kom pesten til Europa.

Det vil sige, at den helt nøjagtig "gik i land" den 31. december 1347 i Messina, Italien, fra skibe som kom fra den østlige del af Middelhavet - ombord havde de en blind passager - Den sorte rotte.
I begyndelsen spredte pesten sig langs kysterne via skibe, der sejlede fra Messina til andre havnebyer. Smitten skete noget langsommere over landjorden. På tre år var hele Europa angrebet, inklusiv Danmark yderst mod nord.

Det var den sorte rotte, der medbragte smitten i form af en bakterie ved navn Yersinia Pestis. Bakterien overlever i maven på en loppetype, som findes på gnavere. Men bakterien har det også glimrende i blodomløbet på varmblodede dyr og mennesker, der dør i løbet af fire til syv dage.
Sygdommen resulterer i meget store bylder i lymfekirtler, skridt og under armene - alle steder hvor der er lymfekirtler.
Desuden kommer der sorte, blodunderløbne pletter over hele kroppen, hvilket er et resultat af indre blødninger.
Pesten udviklede forskellige former, da den hærgede Europa, hvilket gjorde det meget vanskeligt at komme sygdommen til livs.
Mange mener, at ca. 50% af hele Europas befolkning døde pga. pesten, værst gik det ud over byerne, hvor folk boede tæt med dårlige hygiejneforhold - noget der ikke ligefrem forhindrede pesten i at sprede sig.
 

Efter den store pest, der varede fra 1348 - 1352, var der ikke ret mange mennesker tilbage på landet og i byerne.
På markerne blev kortnet ikke høstet - der var ikke folk nok til at gøre det.

 

Pesten havde flere mindre udbrud efter 1352, men slet ikke i samme uhyggelige målestok, som den første gang i 1348.

 

 

LÆS MERE OM