NATO - 

Modsat de fleste andre militæralliancer er NATO også i fredstid en omfattende organisation. NATOs opbygning og organisation kan kort forklares således:

 

Organisationen er delt op i en politisk og en militær struktur. Da NATO først og fremmest er et politisk samarbejde mellem suveræne stater, er de vigtigste beslutningstagere folkevalgte politikere fra de enkelte medlemslande. NATOs øverste politiske beslutningsorgan er Det Nordatlantiske Råd i Bruxelles. Mindst to gange årligt samles udenrigsministrene fra alle medlemslande i rådet, og normalt mødes landenes ambassadører i NATO en gang om ugen. Landenes regeringschefer mødes på topmøder, når det er nødvendigt.

 

Alle NATO-lande har en repræsentation i NATO, en ambassade, som består af diplomater og repræsentanter for forsvarsministeriet og det nationale militær. De mødes på ugentlig basis. Desuden har NATO udviklet et omfattende civilt administrativt apparat til behandling af politiske spørgsmål. Det har til huse i NATOs hovedkvarter i Bruxelles.

 

Hvem er NATOs øverste chefer?

NATOs generalsekretær er øverste leder for hele alliancen, men han handler på vegne af medlemslandene. Han er formand for Det Nordatlantiske Råd og leder af den civile stab. Traditionelt har generalsekretæren altid været en stærk personlighed, som har til opgave at forsøge at løsrive NATOs arbejde fra de enkelte landes nationale interesser og øge sammenholdet i alliancen.

 

Ifølge NATOs bestemmelser er generalsekretæren altid europæer, mens den øverstbefalende for den militære del (SACEUR - Supreme Allied Commander Europe) altid er en amerikansk general eller admiral. Det var i sin tid et krav fra USA’s kongres, hvis USA skulle udstationere amerikanske tropper i Europa. 

 

LÆS VIDERE OM DANMARKS ROLLE I NATO - FØR OG NU: