
EU - Hvem er du?

Læs mere her:

Læs videre om det europæiske kul og stålfællesskab (ESKF):
Begyndelsen
Da anden verdenskrig sluttede i foråret 1945, blev krigens rædsler afløst af en anden type krise. Krigen havde medført mange ødelæggelser, og produktionsapparatet var ikke klar til fredens stigende efterspørgsel. Dette medførte, at kun USA, som var sluppet mere nådigt igennem krigen, kunne levere varer.
Derfor tilbød USAs udenrigsminister, George Marshall, de europæiske lande økonomisk hjælp til genopbygningen efter krigen. I 1947 blev Marshallplanen sat i gang, og gennem lån og gaver kunne modtagerlandene i Vesteuropa begynde at genopbygge produktionsapparatet.
Den indbyrdes afhængighed, som Marshallplanen medførte, lagde grundstenen til det EU, vi kender i dag. Hvor Europa, få år forinden, havde været en verdensdel i kaos, skulle freden nu sikres igennem stabilitet, økonomisk vækst og samarbejde mellem de tidligere krigsførende lande.