top of page

Krav/Konvergenskriterier

 

Konvergenskriterierne er de økonomiske krav, som EU-landene skal opfylde for at deltage i tredje fase af ØMU’en og dermed indføre euroen. Det er på baggrund af en vurdering af, om konvergenskriterierne er opfyldt, at EU-landene beslutter, om et land kan deltage i euroen.

 

Konvergenskriterierne indeholder bl.a.:

 

1. Krav om prisstabilitet

 

Kravet indebærer, at en medlemsstats inflationstakt (forbrugerprisstigning) ikke må overstige inflationstakten i de tre medlemsstater, der har haft den laveste inflation med mere end 1,5 procentpoint.

 

2. Krav om holdbare offentlige finanser

 

Der må ikke være uforholdsmæssigt stort underskud på det offentlige budget. Det vil sige, at det årlige offentlige underskud som hovedregel ikke må overstige 3% af bruttonationalproduktet (BNP).

 

3. Krav til den offentlige gæld

 

Den andel, som den offentlige bruttogæld udgør af BNP'et, må som hovedregel ikke overstige 60% ved udgangen af det forudgående finansår.

Ovenstående kriterier har haft stor betydning for udviklingen i bl.a. Grækenland og Spanien, hvor EU i den senere tid har indført stramme økonomisk sanktioner. 

bottom of page